8. UGE

Mon vi har en skat gemt under terrassen?
Lørdag 11. Marts 2006
Hvalpene har leget både i haven og i huset i dag. Sidst på eftermiddagen var
vi ude og køre en lille tur med dem i bilen. Det gik utrolig godt, men desværre
glemte jeg mit kamera. Men husker det når vi skal ud og køre med dem igen i
næste uge.

På vej ind igen.
Søndag 12. Marts 2006
Efter flere dage kulde, havde vi endelig godt vejr med dejlig solskin. Det
nød hvalpene meget, og fik leget en del ude i dag. Vi fik taget en masse dejlige
profilbilleder af dem, imens var Buster og Anton var på hjemmebesøg, så der
kommer først billeder af dem i morgen.

Frokost ude.

Mor sørger for at vi spiser pænt.

Jeg spildte vist lidt, godt jeg har mor til at vaske mig.
Mandag 13. Marts 2006
I dag skulle vi ned til vores dyrlæge Ellen. Først legede hvalpene i det
gode vejr ude i haven en lille times tid. Mens de legede i haven, fik de
alle halsbånd på. Det havde de faktisk ikke så meget imod, og vænnede
sig hurtig til dem. Køreturen ned til dyrlægen gik også godt, de var meget
nysgerrige i at følge med igennem ruderne.

Se der er et pizzeria, skal vi ikke smutte derind makker?
Da vi kom ind i undersøgelsesrummet, blev hvalpene helt hyperaktive
med alle de nye spændende ting og dufte. Alt blev undersøgt og alt hvad
der kunne bides i, fik et par tandmærker.
Ellen roste dem alle, og de var alle nogle flotte store og sunde hvalpe.
Mens hun undersøgte dem var de så trætte, da de havde haft så travlt
med at lege i rummet.
Hvalpene klarede undersøgelsen flot, og de var alle sunde og raske.
Der var et par enkle der tissede på gulvet derinde efter de havde
sovet. Undersøgelserne tog 2 timer, og da vi
kom hjem, fik hvalpene aftensmad og sov resten af aftenen.

Sikke mange spændende ting Ellen har herinde.

Godt vi kan lege med Philip mens vi venter.

Finder du noget spændende derinde Ellen? (Pixi)

Så trækker vi vejret dybt. (Pixi)

Jeg har ikke børstet mine tænder i dag. (Pixi)

Nu sprøjter hun chippen ind, det gjorde ikke ondt med de godbidder
jeg fik imens. (Pixi)

Bip, øv, nu er det vist slut med at gemme sig. (Pixi)

Dejlig med en lur efter undersøgelsen.
Tirsdag 14. Marts 2006
Der er heldigvis ikke så kold mere som der var i sidste uge, det
betyder også at hvalpene kommer ud og lege i længere tid ad gangen.
Der er rigtig gang i den når de leger ude i haven, og de har fået mere
legetøj ud som de benytter rigtig meget. De er blevet meget dygtige
til at komme når man kalder på dem.

Godnat.
Onsdag 15. Marts 2006
I dag havde vi besøg af naboernes børn. Hvalpene er godt præget af
børn fra familierne der besøger dem i weekenderne, så de nød den opmærksomhed de
fik fra børnene. Efter de havde leget, sov de godt
resten af aftenen.

Det er skønt at lege med de "gamle".
Torsdag
16. Marts 2006
Så er det jo allerede i morgen hvalpene rejser hjemmefra. Om aftenen
havde vi dem alle med ovenpå, hvor vi legede og nussede med dem i
køkkenet og stuen. Ikke en eneste lavede noget gulvet, og var dygtige
til at gå hen til døren når de skulle ud på toilet. De blev forkælet med
godbidder og leverpostejsmadder.

Jeg kan altså godt snuppe den fra dig Mingus, så stor er du heller ikke.
Fredag 17. Marts 2006
Så er dagen kommet hvor vi skal sige farvel til Anton, Buster, Buller, Kiwi,
Pixi og Freja som rejser hjem i dag. Jeg stod ekstra tidlig op for at sige
farvel og nyde lidt tid sammen med hvalpene inden de blev hentet. Det var meget
sørgmodigt at sige farvel. I forbindelse med morgenmaden, fik hvalpene den
sidste ormekur.

Anton

Buster

Buller

Kiwi

Pixi

Freja

Mormor passer på os mens vi snupper en lille lur (Dina & Cille)
Da de var rejst, var Dina og Cille lidt stille, så vi tog dem, Mille og Mingus
med ud til min mor og Jørn, hvor de hyggede sig sammen med Bianca og Nico.
Bianca og Mille var glade for at se hinanden, da de ikke har set hinanden siden
nytårsaften hvor Mille var højgravid. Bianca nød at lege med hendes børnebørn,
og vi fik taget en del gode billeder, som kan ses under uge galleri.
Lørdag 18. Marts 2006
I dag rejser Dina og Cille. Efter morgenmaden hyggede vi os i forårssolen ude i
haven, og de legede meget med hinanden, og de ikke virkede præget af at de
nu var 2 i stedet for 8. Ved middagstid hvor Dina blev hentet, var de begge så
trætte, og Dina ville sikkert sove det meste af den lange tur hjem til Sjælland.
Efter Cille havde sovet sin middagslur i køkkenet, kørte vi hende ud til min mor
og Jørn.

Dina

Cille
Da vi kom hjem, var der så stille og tomt i huset, og der gik det virkeligt op
for os at hvalpene er rejst. Det var meget sørgmodigt at pakke deres kravlegård
og legetøj sammen, men det varmer os meget at vide det er nogle dejlige og varme
familier der nu vil give dem et godt og kærlig liv. Vi har virkelig nydt de 8
uger sammen med hvalpene, og der vil være et stort savn herfra.
Vi har fået e-mail fra Kiwi og Pixi, som ser ud til at trives og hygge sig. Det
glædede os meget at læse disse e-mails, så 1000 tak skal I have.
Det er nu sidste gang vi opdaterer denne dagbog, så vi slutter af med at sende
vores varmeste hilsner til hvalpene og deres nye familier. Pas godt på dem og
giv dem et stort knus fra os, Mille og Mingus.