Lundtoftgårds Golden

Mingus er en af hvalpene fra Biancas sidste kuld, og der fik vi muligheden for at slå 2 fluer med et smæk. Vi har altid sagt vi ville have en bror til Mille, og ønskede os desuden en lys golden. Mingus lignede en lille isbjørn som hvalp, så min mor kaldte ham Nanok (betyder isbjørn på grønlandsk).

I starten hed han endelig Falkor, efter den hvide flyvende hund fra min yndlings bog ”Neverending Story”. Men efter et par uger, kom vi til at snakke om engang, hvor jeg havde mødt Helena Christensen og hendes søn Mingus i København, og med et vidste vi bare at han skulle hedde Mingus, da det var et dejlig navn og klinger godt sammen med Milles navn.  

Mingus er familiens kælegris, han er utrolig kælen og meget mild af sind. Det bedste han ved, er at ligge sammen med os og blive nusset, eller fjolle rundt med hans ”far” Philip. Han længes efter Philip når han er på arbejde, for han ved at når han kommer hjem, så er det tid til at lege i flere timer. Og det er de skøreste ting de 2 finder på hele tiden.

Mingus er utrolig lærenem og elsker når han skal prøve noget nyt. Siden han var hvalp, har han givet folk en ”high five” med poten. Han elsker at stå ude i haven og stikke hovedet ud igennem hækken og se hvad der sker derude, men giver desværre også folk et chok sommetider, når de kommer forbi og ser hans hoved i hækken.

Mingus er snart fuldvoksen og er ved at udvikle sig til en utrolig flot hanhund. Han er meget robust og maskulin i hans struktur og har en utrolig flot fane. På trods af at han er ved at være en stor krabat på næsten 40 kg, tror han selv inderst inde at han stadig er en lille baby, der kan sidde på skødet af os.