DEN STORE
SLANKEMISSION
Jeg læser ofte med inde på jubii.dk´s debat forum, specielt det forum om hunde.
En dag så jeg at "Vi med hund" (et nyt magasin for hundeejere) havde skrevet et
indlæg hvor de søgte overvægtige hunde til deres slankeprojekt i samarbejde med
Olivers Petfood.
Det må da lige være noget for Mingus, da han trænger til at tabe sig omkring 5
kg. som havde sneget sig stille på siden han blev kastreret. Hans daglige gåture
er også blevet forsømt under renovering af huset og hvalpeperioden, så det har
ikke gjort det bedre. Mingus er MEGET madglad, og vi har været slemme til at
give vores hunde mange godbidder.
Det ville være dejligt hvis vi kunne få den rette kostplan og vejledning til
hans slankekur, da Mingus ve og vel er det vigtigste for os. Overvægt kan give
alvorlige sygdomme, derfor er det vigtigt at han kommer ned på hans normale vægt
igen. Vi har også på det sidste bemærket at Mingus bliver lettere forpustet ved
leg og gåture, og de kilo han har taget på, kan ses og mærkes.
Jeg skrev en e-mail til Vi med hund og fortalte lidt om Mingus. De ville gerne
have ham med i deres slankeprojekt og sendte e-mailen videre til Olivers som
vil lave en kostplan og vejledning til Mingus. Efter en uge modtog vi foder,
godbidder, kostplan og vejledning fra Olivers.
Da jeg læste kostplanen, kunne jeg se at vi havde fodret ham alt for meget.
Jeg er spændt på hvad Mingus siger til at kun skulle have ca. det halve hver
dag. Olivers har taget højde for at han får lakseolie i morgenmaden og det vil
han forsætte med. Desuden må han få 4 godbidder om ugen, enten et okseøre eller
en politistav.
Jeg har oprettet en dagbog for Mingus her på hjemmesiden, hvor man kan følge
hans slankemission. Der vil blive skrevet om hvordan ugen er gået og
vejningerne. Denne dagbog kan man følge her.
Mingus´s Dagbog
Vi med hund vil på deres hjemmeside skrive en lille historie hver uge, om
hvordan det går med deres slankehunde. Efter 3 måneder, vil de lave en
"slut-historie" til bladet.
Vi med hund har skrevet nogle artikler omkring den store slankemission, som I
kan læse her.:
Den store slankemission - kapitel
1
Den store slankemission - kapitel 2
Slank i en fart - måske...
Mingus nye kostplan
Mingus har tabt mere end to kilo
Et nødråb fra Maria
Nellie taber sig langsomt ...
Redaktionshundene - nu i slimline-facon
Pepsis vægttab
Fillipa - et halvt kilo lettere
Mulle - lettere og mere livlig
Varedeklaration for Oliver's Weightloss
Hunde i højsædet
Madglad og lidt for tyk